Der er mange, der tror, at musik kun er til underholdning, men der er også mange, specielt unge mennesker, som ser musikere som rollemodeller, så de vilde eskapader, som mange af dem ruller ud med kan bestemt have et meget negativt indtryk på ungdomskulturen.
Det var, hvad der blandt andet skete for heavy metal i firserne, hvor der var høringer i kongressen i USA, og der var mange, som harcelerende over musikken og den generelle udsvævende opførsel, som mange af musikerne havde. Men de unge elskede det. Musikken voksede hurtigt fra undergrund til mainstream, og der var ikke mange af dem, som hørte den musik, som ikke fulgte den kultur, der fulgte med og klædte sig som musikerne.
Så på den 
måde blev musikerne rollemodeller, og der var pludselig en helt anden verden, som åbnede sig, og den var reklamefolkene ikke sene til at udnytte til mersalg af forskellige produkter med bandets navn, logo eller ansigter på. Nogen af dem, som var bedst til det, var KISS, som har fået lavet alt fra dukker til termokander med deres ansigter og logo på. De var foregangsmænd på det område, og de har tjent mindst lige så meget på merchandise som på deres musik.
For de unge er det i dag mere en standard at følge musikere på de sociale medier og gøre, som de gør. Men dengang var det ikke helt det samme. Fra tresserne og frem blev det mere og mere normalt, og i dag har man ramt en standard, som bare er så normal som jordbær er røde.
