Lydens verden kaster en lang række alsidige fag af sig, hvor det er muligt at udforme en unik karriere, hvis man byder ind med forrygende arbejde og gennemførte kompetencer. Kært barn har mange navne, og mens felterne overlapper, støder vi tit på titler såsom lyddesigner, lydtekniker og lydmixer. Om det er det ene, andet eller tredje, så er det fælles for dem alle, at de dækker over arbejde på tværs af de tunge processer bag enhver sangs og produktions levering til streamingtjenester, radio og skærm. Måske er der filmet video, som nu skal klippes sammen, eller måske produktionen skal undervejs, efter sangskriveren har skrevet teksten på sin iPhone. Med teknisk snilde, passion og drivkraft er der muligheder for alverdens spændende jobs.
Perfektionér kunstens håndværk
Først og fremmest skal du investere i din viden. Her er din tid typisk betalingen, men kommercielle kurser af særlig relevans for feltet, du ønsker at arbejde med, kan også give et solidt grundlag. En rutine omkring læringen er yderst fornuftig! Sørg eksempelvis for, du får lagt timer i at mixe og og øve mastering uden at bruge to timer på at søge efter de allernyeste plugins, der reelt set ikke er brug for. En koncentreret, strategisk tilgang til øvningen er betegnende for din udvikling.
Internettet rummer uanede mængder indhold omkring lydens teknik, og der er let adgang til grundig viden inden for fagene. Du behøver som sådan ikke en uddannelse for at opnå succes inden for denne del af lydens verden, men flere og flere studier dukker alligevel op. Måske det åbner døre for et springbræt mod fremtidigt speciale i form af praktisk, vidtfavnende erfaring og netværk for netop dig.
Hvad kræver det at være selvstændig?
Mens det fede ved et arbejde inden for lydens mange discipliner vil være det kreative og kunstneriske, så skal du være indforstået med, at der kræves en række andre evner. Særligt hvis du ønsker at være selvstændig og drive egen forretning, vil der ganske enkelt være et påkrævet behov for en vis erfaring med projektstyring.
Her er det essentielt, at du finder dit eget flow omkring de ting, der fungerer bedst for din arbejdsproces. Ved indledende forventningsafstemning med artister vil der opstå krav om udformning af kontrakter og aftaler, hvorfor det er fornuftigt at udvide sine egenskaber og kompetencer inden for kunderelationer. Du vil muligvis opleve, at systemer til CRM og projekthåndtering vil være en kæmpe fordel. Så har du en centraliseret platform i skyen, hvor lydspor, materialehåndtering og opgaver kan føres ud i livet på gnidningsfri vis.
Gode råd til opstartsfasen
Mixing, mastering og lydteknik er mere tilgængeligt end nogensinde før og kræver ikke længere verdens bedste computer. Derfor ser vi også, at branchens marked er præget af stor konkurrence. Du skal altså skille dig ud fra mængden! Men hvordan gør man lige det?
Først og fremmest kan der være fornuft i at opsøge frivillige stillinger, der kan kaste flot, dokumenterbart arbejde af sig. Om det så indebærer, at du assisterer og kigger en professionel over skulderen i en kort, indledende periode, så se på det som en investering i fremtiden. Du kan også spørge lokale bands, om du må mixe en sang og levere resultatet gratis. Så kan i aftale, at du må offentliggøre en case, hvor dit arbejde fremhæves, klarlægges og dokumenteres for potentielle relationer og kunder i fremtiden.